Velkommen til vores hjemmeside

 
 
Europa Kommissionenen - Repræsentation i Danmark
RepræsentationenPresseLovserviceEU-politikPublikationerNetværkKalender
Vejen hertil: KommissionenEU-politikAlle emnerØkonomiske spørgsmål...Domstolens dom i sag C...Indhold|Abonnement|RSS Nyheder|Kontakt|Bestil|Links
SØG
EU-politik
Nyheder
Fokus på...
Alle emner
Opinionsundersøgelser
Det Europæiske År
@bonnement
Seneste numre

Tilmeld / frameld
Top-10 tema links
Domstolens dom i sag C-127/08 (Metock mfl.)Printervenlig

EF-DomstolenDomstolen slår med dommen den 25. juli 2008 fast at ægtefæller fra tredjelande er omfattet af direktivet om fri bevægelighed på lige fod med unionsborgere.

Folketingets Ombudsmands foreløbige redegørelse om udlændingemyndighedernes vejledning om familiesammenføring efter EU-retten (Link)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som opstiller et krav om, at en tredjelandstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, forudgående skal have opholdt sig lovligt i en anden medlemsstat inden vedkommendes ankomst til værtsmedlemsstaten for at kunne drage fordel af bestemmelserne i dette direktiv.

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, som ledsager eller slutter sig til denne unionsborger, kan drage fordel af dette direktivs bestemmelser, uanset hvor og hvornår deres ægteskab blev indgået, og uanset hvorledes tredjelandsstatsborgeren er indrejst i værtsmedlemsstaten.


Pressemeddelelse (EN/pdf/116kB)

Se hele Domstolens dom i sag C-127/08 (Metock mfl. mod Minister for Justice, Equality and Law Reform)

Folketingets Ombudsmands foreløbige redegørelse om udlændingemyndighedernes vejledning om familiesammenføring efter EU-retten (Link)

Politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen (pdf/65kB)

Resultater af mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 (EN/pdf/194kB)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (pdf/185kB)

"Guide on how to get the best out of Directive 2004/38/EC" (EN/pdf/255kB)

Læs også om Sag C-551/07 (Sahin) om fri bevægelighed for unionsborgere og deres familiemedlemmer

Domstolens dom i sagen "Akrich" om fri bevægelighed fra 2003

Domstolens dom i sagen "Carpenter" fra 2003
Nyheder
13. november 2008
Sikker energi i fremtiden: Kommissionen fremlægger forslag om...
13. november 2008
Beskatning af renteindtægter
12. november 2008
Nu gider vi ikke snakke mere om krumme agurker...
12. november 2008
Ny lovramme for kreditvurderingsinstitutter
11. november 2008
Sjældne sygdomme - Europas udfordringer
Flere..
Seneste
13. november 2008
EU og Kina aftaler ensartede vilkår for leverandører af...
13. november 2008
Fælles hensigtserklæring med Kina om finansielle...
13. november 2008
Charlie McCREEVY, EUs kommissær for det indre marked og...
13. november 2008
José Manuel Durão Barroso, Europa-Kommissionens formand...
13. november 2008
Janez Potocnik, EUs kommissær for videnskab og forskning...
Flere..
 

 

 

 

 

Kritik af myndighederne i vejledningssag

11. november 2008

Folketingets Ombudsmand modtog i går Udlændingemyndighedernes bemærkninger til de to foreløbige redegørelser som for knap to uger siden blev sendt til myndighederne. Redegørelserne har indtil nu været undtaget fra aktindsigt. Undtagelsen gælder kun frem til modtagelsen af myndighedernes bemærkninger. De foreløbige redegørelser offentliggøres derfor nu.

 

Den ene redegørelse vedrører den generelle undersøgelse af udlændingemyndighedernes vejledning om familiesammenføring efter EU-retten som ombudsmanden indledte i juli 2008. Den anden drejer sig om en konkret sag om en borger der skriftligt har spurgt integrationsministeren og ministeriet om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten.

 

”Ministeriet har grundlæggende taget min kritik til efterretning men har dog knyttet bemærkninger til enkelte af kritikpunkterne. Jeg er glad for ministeriets reaktion,” siger Hans Gammeltoft-Hansen der nu vil nærlæse bemærkningerne for at se om de giver anledning til at ændre i redegørelserne.

 

I begge de foreløbige redegørelser giver ombudsmanden udtryk for at vejledningen af borgerne ikke har været god nok. 

  ”Spørgsmålet har helt enkelt været om myndighederne har informeret og vejledt borgerne godt nok om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten. Min foreløbige opfattelse er at det ikke har været godt nok,” siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

 

Af redegørelsen i den generelle sag fremgår blandt andet at informationerne på udlændingemyndighedernes hjemmeside på en række punkter har været utilstrækkelige.

  ”Derfor har hjemmesiden på visse punkter været misvisende. Det er i strid med god forvaltningsskik og meget beklageligt,” konstaterer Hans Gammeltoft-Hansen, der også peger på fejl i de konkrete vejledninger af borgere som har spurgt myndighederne.

 

Ombudsmanden er fuldt opmærksom på at Udlændingeservice og Integrationsministeriet har arbejdet på at forbedre forholdene og fortsat gør det. Det redegøres der også meget udførligt for i ministeriets svar. 

 

Borgerne skal have svar når de spørger

Offentlige myndigheder skal vejlede borgerne når de stiller spørgsmål på myndighedens område. Det følger blandt andet af forvaltningsloven. Dette grundlæggende princip har været et af omdrejningspunkterne i ombudsmandens undersøgelse.

  ”Det er særlig vigtigt at vejledningen er i orden når der som her er tale om et område hvor vejledningen har vidtrækkende personlige konsekvenser for de pågældende,” siger Hans Gammeltoft-Hansen.

 

Hvordan udlændingemyndighederne i det daglige konkret vejleder borgere der henvender sig, har ombudsmanden i sagens natur normalt ikke mulighed for at undersøge. Ombudsmanden har dog fået kendskab til tre eksempler på udlændingemyndighedernes vejledning og henviser til et fjerde eksempel. Vejledningen har i alle fire tilfælde været utilstrækkelig. 

 

Det drejer sig om to samtaler som journalister fra Berlingske Tidende i sommeren 2008 førte med medarbejdere fra Udlændingeservice. Udlændingeservice har over for ombudsmanden erkendt at der blev givet forkert og utilstrækkelig vejledning under de to samtaler.

  ”Jeg er enig med ministeriet og Udlændingeservice i at det er særdeles beklageligt,” siger Hans Gammeltoft-Hansen.

 

Ombudsmanden har som nævnt også undersøgt integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af en borger der har spurgt om muligheden for at benytte EU-reglerne. Ombudsmandens foreløbige opfattelse er også i denne sag at vejledningspligten ikke er overholdt.

 

Hjemmesiden var ikke god nok

Udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk indeholder generel information om praksis vedrørende familiesammenføring efter EU-retten. Hjemmesiden tjener det formål at give interesserede borgere mulighed for selv at søge oplysninger om adgangen til familiesammenføring. Men hjemmesiden benyttes også som en vigtig del af den individuelle vejledning af borgere der henvender sig med spørgsmål til udlændingemyndighederne. Myndighederne henviser nemlig borgerne til at søge svar på hjemmesiden. Det er ifølge ombudsmanden helt i overensstemmelse med loven.

 

”At samle information på en hjemmeside og bruge hjemmesiden som led i vejledningen af borgerne er en stor fordel for både udlændingemyndighederne og borgerne,” siger han. ”Men det kræver at oplysningerne på hjemmesiden er korrekte. Oplysningerne må ikke være forældede, og der må heller ikke mangle oplysninger. Det har desværre været tilfældet her,” siger Hans Gammeltoft-Hansen der især har undersøgt informationen på www.nyidanmark.dk efter sommeren 2007 hvor teksten blev markant udbygget.

 

I den foreløbige redegørelse nævner ombudsmanden som eksempel at myndighederne først i 2008 har informeret om at børn kan få familiesammenføring efter EU-retten selv om børn har haft denne rettighed helt tilbage fra 2003.

 

Myndighedernes praksis

Ombudsmandens undersøgelse omfatter også en gennemgang af udviklingen i udlændingemyndighedernes praksis vedrørende familiesammenføring efter EU-retten. Ombudsmanden konstaterer i den foreløbige redegørelse at det er hans generelle indtryk at myndighederne har været opmærksomme på de rettigheder der følger af EU-reglerne.

 

Om myndighedernes praksis på alle punkter har været i overensstemmelse med EU-retten, vil ombudsmanden dog først tage stilling til i forbindelse med konkrete sager.

  ”Det ville kræve uforholdsmæssigt store ressourcer hvis jeg også skulle undersøge om myndighedernes praksis siden 2002 i alle detaljer har været i overensstemmelse med EU-retten,” siger Hans Gammeltoft-Hansen. Han henviser desuden til at udlændingemyndighedernes praksis for nylig er blevet ændret på flere punkter blandt andet som følge af den såkaldte Metock-dom.

 

Ombudsmanden konstaterer dog at myndighederne gennem årene i perioder har haft en restriktiv forståelse af EU-retten.

 

I flere tilfælde har det varet længe før konsekvenserne af en ny dom fra EF-domstolen har fundet vej til myndighedernes praksis.

  ”Myndighederne har over for mig beklaget at der er gået for lang tid før nogle af EF-dommene er blevet indarbejdet i deres praksis,” siger Hans Gammeltoft-Hansen, ”og jeg har noteret mig at myndighederne i fremtiden vil rette op på dette forhold.”

 

De endelige redegørelser ventes at være klar i løbet af et par uger.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Kirsten Talevski eller fuldmægtig Janne Lundin Vadmand på telefonnummer 33 13 25 12.

 

Se den foreløbige redegørelse i den generelle sag og den foreløbige redegørelse i den konkrete sag

Se myndighedernes høringssvar 

FORLØB

-  I begyndelsen af juli 2008 gik ombudsmanden ind i sagen om Udlændingeservices vejledning om praksis vedrørende familiesammenføring efter EU-reglerne i forbindelse med at sagen havde været omtalt i medierne.

-  16. juli 2008 bad ombudsmanden Udlændingeservice om at redegøre for praksis vedrørende familiesammenføring efter EU-reglerne. Ombudsman­­den bad også om at få at vide hvordan Udlændingeservice havde informeret borgerne om denne praksis.

-  22. august 2008 modtog ombudsmanden redegørelsen fra Udlændingeservice i foreløbig form.

-  27. august 2008 drøftede Udlændingeservice og ombudsmanden sagen på et møde hos ombudsmanden.

-  1. september 2008 modtog ombudsmanden Udlændingeservices redegørelse i endelig form.

-  2. september 2008 modtog ombudsmanden et supplement til redegørelsen.

-  5. september 2008 sendte ombudsmanden redegørelsen til ministeriet og bad om bemærkninger. Samtidig rejste ombudsmanden 3 nye sager over for ministeriet.

- 17. september 2008 trådte ombudsmanden ud af den del af sagen der vedrører myndighedernes vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 da der var anlagt en sag ved domstolene herom, og fordi ombudsmanden ikke undersøger forhold der bedømmes af domstolene. Læs brevet her.

- 19. september 2008 skrev ombudsmanden til ministeriet at han genoptog behandlingen af de spørgsmål der to dage forinden var indstillet. Årsagen var at påstanden i sagen ved domstolene var ændret så vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7 ikke længere var et tema.

 

- 3. oktober 2008 modtog ombudsmanden ministeriets bemærkninger til sagen. Læs ministeriets brev her.

- 27. oktober 2008 sendte ombudsmanden de foreløbige redegørelser til udlændingemyndighederne og bad om myndighedernes eventuelle bemærkninger.

FAKTA 

Ombudsmanden kan bestemme at bl.a. en foreløbig redegørelse ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven og forvaltningsloven før den myndighed som redegørelsen vedrører, har haft lejlighed til at udtale sig herom. Dette følger af ombudsmandslovens § 20, stk. 2.



Tip en ven|Print

EU bliver i de tidligere sovjetrepublikker

04-12-2008, af Anna Libak

Den 3. december fremlagde Europa-Kommissionen forslaget om et ”Østligt Partnerskab”. Hermed signalerer EU, at man har tænkt sig at bibeholde sit engagement i EU's nabostater mod øst. Selv om den russiske præsident Medvedev klart har tilkendegivet, at de hører ind under den russiske indflydelsessfære.

Der er politiske udspil, hvis symbolik betyder meget mere end deres konkrete indhold. Det gælder Kommissionens udspil til et ”Østligt Partnerskab”, som skal knytte et tættere bånd til EU's nabolande mod øst: Ukraine, Georgien, Moldova, Aserbajdsjan og Armenien – samt Hviderusland, hvis der ellers bliver noget at samarbejde om.

Tværs hen over forslaget står nemlig skrevet: ”Kære venner: Rusland eller ej – vi har ikke opgivet jer”.

Alene timingen. Da Sverige og Polen i maj måned overbeviste de øvrige medlemslande om, at der var behov for at lancere et nyt, stærkere tilbud om samarbejde mellem EU og Ruslands nabostater (konflikten mellem Georgien og Rusland lurede allerede forude på det tidspunkt), var det oprindeligt meningen, at Kommissionen skulle fremlægge sit forslag til foråret. Hvorpå det først flere måneder senere ville blive drøftet af medlemsstaterne i Rådet.

Nu blev det fremrykket og skal i stedet diskuteres til foråret, hvor tjekkerne har formandskabet – og bliver man ikke helt enige, kan man justere på det til efteråret, hvor svenskerne får formandskabet. Mon ikke de to stater, der selv har fremsat forslaget, fordi de er de varmeste fortalere for EU's engagement i regionen, vil vide at følge det til dørs?

I udspillet står der, at det var blitzkrigen i Georgien i august måned, som fik EU til at fremskynde udarbejdelsen. Men måske var det i lige så høj grad foranlediget af den russiske præsident Dmitrij Medvedevs tv-tale i slutningen af august, hvor han præsenterede sin nye udenrigspolitiske doktrin, få uger efter blitzkrigen, og før de russiske styrker endnu havde trukket sig tilbage til Abkhasien og Sydossetien.

Det femte punkt formulerede han med ordene: ”Rusland har, ligesom andre lande i verden, regioner med ”privilegerede interesser”. Disse regioner består af de lande, som vi traditionelt har haft gode, venskabelige relationer til, særligt historiske relationer. Vi vil arbejde mere opmærksomt i disse regioner og udvikle venskabelige relationer med disse stater, med vores nære naboer”.

Hans udsagn blev straks døbt Medvedev-doktrinen med henvisning til den amerikanske Monroe-doktrin fra 1823, som tilkendegav, at USA ikke ville acceptere politisk indblanding (fra blandt andet Europa) i nord- og sydamerikanske anliggender.

Men Ruslands nabostater er også EU’s. Og ingen af dem var i tvivl om, at når konceptet ”privilegerede interesser” blev præsenteret netop på det tidspunkt, så var det for at fortælle alle stater i det postsovjetiske område, at også de kunne lære noget af krigen i Georgien. De kunne lære, at Rusland har en indflydelsessfære og er villig til at sætte magt bag for at forsvare den. Eller i klartekst: En skillelinje er trukket op ved EU's østlige grænse.

Siden blitzkrigen og Medvedevs tale har flere af Ruslands nabostater derfor presset endnu mere på for at få EU til at indgå i et forstærket samarbejde, der kan forhindre, at de driver bort fra Vesten. Allerhelst ville stater som Ukraine og Moldova melde sig ind i EU i morgen, hvis de kunne.

Det kan de ikke, og det giver forslaget til den nye østeuropæiske partnerskabsaftale heller intet løfte om. Tværtimod bliver det understreget, at det ikke er et venteværelse til EU-medlemskab.
Men hvad er det så? Jo, det er et tilbud om at bevise i handling, at de virkelig hører til i Europa.
Og det kan de gøre hver for sig, eller de kan gøre det i flok. For første gang i det område af verden vil EU forsøge at få staterne til at arbejde sammen om en fremtidig integration i Europa.
Hver især kan de naturligvis arbejde sig hen imod stærke bilaterale frihandelsaftaler med EU, som – hvis det lykkes – på sigt kan blive lige så stærke som dem, EU har med Island, Norge og Liechtenstein. Men de kan også vælge at satse på at udvikle et fællesmarked for nabostater, der med tiden kan blive fuldt integreret i EU's indre marked. I begge tilfælde vil det kræve, at staterne overtager store dele af EU's Acquis Communautaire – altså EU's samlede regelværk, inklusiv Domstolens afgørelser.

Ikke nogen nem opgave, når man betænker, at der er tale om svage stater med en ofte korrupt politisk ledelse/administration, der ikke bryder sig om kritiske journalister og højtråbende demonstranter.

Men Europa-Kommissionen har også mere i posen. Den tilbyder et forstærket energisamarbejde, hvor EU investerer massivt i energiforsynings- og udvindingsselskaber og decideret kobler Ukraine og Moldova på det europæiske energinet, som er et af Kommissionens topprioriteter i disse år. Desuden lover EU at arbejde for at forenkle visumproceduren betydeligt – hvis altså staterne sætter ind mod smugling, illegal migration og alt det andet, som er årsagen til, at visumproceduren er så omstændelig i dag.

Endelig er der penge med: EU vil fordoble per capita støtten til 12 euro i 2013, og i 2020 er der afsat 20 euro per snude.
Kan nabostaterne forlange mere? Det vil de gøre. Det er så godt som sikkert, at EU's nabostater ikke vil være tilfredse med udspillet.

For det første fordi det ikke giver et medlemskabsperspektiv.

For det andet fordi der ikke er afsat penge nok – EU bruger betydeligt flere penge på stabilitetspagten på Balkan og på Middelhavsregionen.

For det tredje fordi staterne efter blitzkrigen i Georgien nok så meget efterspørger hårde sikkerhedsgarantier: Og dem kan EU ikke levere. Der er i disse lande en betydelig frustration over resultaterne af våbenhvileaftalen med Rusland, som det franske EU-formandskab formidlede, og som ubevæbnede EU-styrker i dag overvåger i Georgien. Men EU-observatørerne overvåger ikke de områder, der var hele årsagen til striden, nemlig Sydossetien og Abkhasien. For Rusland har forment EU adgang med henvisning til, at der nu er tale om selvstændige stater. I den russiske fortolkning af våbenhvileaftalen er det således georgierne, der skal overvåges i Georgien og forhindres i at genopbygge deres militær. Det siger sig selv, at det kun kan opfattes som dybt utilfredsstillende af flere af EU's nabolande, når både Ukraine, Moldova og Aserbajdsjan har områder, hvis lokalbefolkning har ytret ønske om selvstændighed eller direkte været i krig med moderstaten for at opnå den. Ukraine ser for sig et mareridtsscenarie, hvor den etnisk-russiske befolkning erklærer sig selvstændig, Moldova ser for sig en russisk blitzkrig i Transdnestr, mens Aserbajdsjan må give slip på den de facto selvstændige armenske republik Nagorno-Karabakh.
Det kan EU ikke gøre noget ved. Og dog vil det være forkert at stemple aftalen som betydningsløs. For den lægger som noget nyt op til et vidtgående multilateralt samarbejde mellem EU’s nabostater, som får tilbuddet om med EU’s hjælp at skabe et sammenhængende frit marked og en integreret struktur for energiforsyning i øst.

I det omfang landene forstår, at de har fælles interesser og et fælles ønske om en stærkere tilknytning til EU og derfor bør kunne støtte sig til hinanden, kan de gøre sig stærkere over for Ruslands del og hersk-strategi i området. I det stykke kan de bestemt bruge EU – og forhåbentlig vil EU på sigt lade sig bruge endnu mere ved på sigt at oprette et permanent sekretaritet, som disse lande kan trække på, ligesom EU har gjort det for Middelhavsregionen. Man kan også håbe på, at udspillet vil få landene til at erkende, at EU ikke er sat i verden for at optage stater, der kan fremvise problemer, men faktisk foretrækker stater, der viser vilje til at løse nogle af deres problemer selv.

Der er hundrede grunde til at antage, at det vil gå galt, og at Europa-Kommissionens mange udmærkede forslag bliver på papiret. Men med det nye tilbud om partnerskab får borgerne i disse gråzonelande dog et bevis på, at de også er priviligeret med EU’s opmærksomhed.

Fra Focus Europa 18.02.2009

Bag om EU


Danmark og opholdsdirektivet
Danmark har ikke gjort noget for at få ændret EU’s opholdsdirektiv, skrev Mandag Morgen den 16. februar. Men hvad er der egentlig sket siden debatten var på sit højeste i september 2008? Læs her om sagens baggrund og forløb.

Hvis man er statsborger i et EU-land er man også unionsborger i EU. Dermed har man ifølge EU’s traktater ret til at tage ophold og arbejde i alle EU’s medlemsstater. Derudover sikrer en række direktiver og forordninger ret til at medbringe familie, adgang til nødvendige til sociale ydelser i det land man tager ophold i osv. Mange af disse forordninger og direktiver blev i 2004 samlet i det såkaldte ”opholdsdirektiv” (2004/38/EF) og har siden dannet grundlag for en ophedet debat.

Hvem har ret – og til hvad?
Opholdsdirektivet henvender sig til personer, der opholder sig i et andet medlemsland end deres eget. Når en sådan person flytter sig over landegrænser har han eller hun ret til at tage sin ægtefælle med, også selv om ægtefællen er en tredjelandsborger, uden lovligt ophold i et EU-land. Det var pointen i den meget omtalte Metock-dom fra 25. juli 2008, der netop blev ført på baggrund af opholdsdirektivet. Det fik Dansk Folkeparti (DF) til at anføre, at EF-domstolen underkender den danske udlændingepolitik. Partiet mente, at det må være op til det enkelte land at bestemme, om en borger opholder lovligt i landet eller ej og forudså desuden, hvordan folk fra lande uden for EU nu blot ville benytte sig af EU-reglerne for at komme ind i Danmark.

Det var en lidt forfejlet kritik. Opholdsdirektivet giver nemlig ikke i sig selv rettigheder til tredjelandsborgere. Derimod sikrer direktivet unionsborgerens ret til at tage sin ægtefælle fra et tredjeland med, når unionsborgeren bevæger sig over landegrænser. Også selv om begge parter er under de 24 år, som den danske lovgivning stiller krav om i forbindelse med familiesammenføring.

Ændring af EU-reglerne
Sagen førte til massiv dansk kritik af EF-Domstolen. Fortalerne for 24-årsreglen argumenterede for, at indsatsen for at bekæmpe tvangs- eller fupægteskaber nu blev besværliggjort. Derfor indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale, der skulle sikre, at denne indsats kunne opretholdes. Det indebar bl.a. skærpede dokumentationskrav til ansøgerne. Derudover skulle regeringen arbejde for at få ændret selve direktivet, og tog derfor sagen op på flere rådsmøder i det sidste kvartal af 2008. Danskernes synspunkter mødte sympati i det omfang, at mange EU-lande, inklusive det daværende franske formandskab, var enige i, at tvangsægteskaber og illegal immigration skulle modarbejdes. Men egentlig støtte til ændring af direktivet fik Danmark ikke. Især ikke fra Europa-Kommissionen, hvor den ansvarlige kommissær Jacques Barrot i december kom med hyldesten ”Vive la Directive!”. I løbet af de sidste par måneder har Europa-Parlamentet arbejdet på at formulere deres holdning til en evt. ændring af direktivet. Og det er i denne periode, at den centrale ordfører på sagen, Adina-Ioana Välean, følge ugebrevet Mandag Morgen intet har hørt fra den danske regering.

EU-ekspert: Danmark burde afskaffe den retlige undtagelse
Den bedste danske mulighed for at ændre reglerne er ifølge EU-eksperten Marlene Wind, at Danmark afskaffer sin retlige undtagelse. Det skyldes, at opholdsdirektivet dybest set handler om det indre marked, mens de danske bekymringer knytter sig til asyl- og immigrationspolitik. På dette område har EU bl.a. vedtaget det såkaldte familiesammenføringsdirektiv, der tillader medlemsstaterne at sætte en aldersgrænse på 21 år i sager om familiesammenføring. Det gælder dog ikke for Danmark, der har en undtagelse overfor EU’s politik på dette område. Hvis Danmark kom af den med undtagelse, ville vi selv få mulighed for at påvirke EU’s asyl- og immigrationspolitik, er altså Marlene Winds pointe.



Generalforsamling i Den Danske Europabevægelse`s " Region Viborg-Skive" den 24 februar 2009 kl. 1800 med
Offentligt møde med EU-Kandidaterne  kl. 19.30
Dan Jøgensen (S)
Ole B. Sørensen (V)
Tove Videbæk (C)
Johannes Lebech  (R)


MEMO/09/217

Brussels, 5 May 2009

Eastern Partnership

Why are the EU and partner countries launching the Eastern Partnership?

Because the time is ripe to step up EU’s relations with its Eastern neighbours. Events in the countries in Eastern Europe and in the Southern Caucasus affect the EU. Successive EU enlargements have brought these countries closer to the EU and their security, stability and prosperity increasingly impacts on the EU’s. All these countries, to varying degrees, are implementing political, social and economic reforms, and have stated their wish to come closer to the EU.

The policy towards these countries has to be strong, proactive and unequivocal: with the Eastern Partnership the EU offers its Eastern partners concrete, far-reaching support for democratic and market-oriented reforms and thus contribute to the their political and economic stability. The multilateral component of the Eastern Partnership gives the EU an additional instrument to foster reforms, by providing a forum for the six partner countries to exchange experience and information in the framework of four platforms.

Which countries participate in the Eastern Partnership?

All 27 EU Member States and Armenia, Azerbaijan, Belarus, Georgia, Republic of Moldova and Ukraine.

Why have such different countries decided to cooperate with the EU within one multilateral framework?

While the Eastern partners may not have identical objectives in their relationship with the EU they all seek to intensify their relations with the EU. The Eastern Partnership is the reply of the EU to the challenges and aspirations of the partner countries as the EU has a vital interest in seeing further economic development, greater democratic governance and increased stability in the Eastern neighbourhood. Based on the progress made in the European Neighbourhood Policy (ENP), the Eastern Partnership offers both bilateral and multilateral measures for enhanced cooperation. The partner countries will come closer to the EU depending on their individual capabilities and timeframe and together Eastern partners will cooperate more on issues related to the EU, share their experience and best practices among themselves.

What about conditionality – is the offer the same for each partner country despite different level of engagements with the EU?

No, the principle of the ENP will be maintained: how far we go in relations with each country will continue to depend on the progress made by the partners in their reform and modernization efforts. The Eastern Partnership is clearly about both – common interests and shared values.

Why was Belarus invited to be a member of the Eastern Partnership while Belarus does not participate in the ENP?

Belarus is an important Eastern neighbour of the EU, interested in developing its relations with us. Depending on its own choices and decisions, Belarus will be able to benefit from the Eastern Partnership to intensify bilateral relations with the EU. Belarus has a real opportunity to become an active partner of the EU in the framework of the European Neighbourhood Policy provided that the country embarks further on fundamental democratic and economic reforms and brings itself closer to common values. Initially, Belarus could participate in the activities of the multilateral platforms.

What about the Russian Federation? Is this proposal anti-Russian?

This is not at all an anti-Russian initiative. We are responding to a desire expressed throughout the countries in our Eastern neighbourhood who want to substantially deepen and widen their relations with the EU. Russia remains a crucial partner for the EU, with whom we are currently negotiating a new comprehensive agreement. We always stress that the members of the EaP will need good working relations with all their neighbours, including the Russian Federation.

What are the main new points in this initiative?

  • New association agreements including deep and comprehensive free trade agreements, for those willing and ready to take on the far-reaching commitments with the EU that these entail;
  • Comprehensive programmes funded by the EU to improve partners’ administrative capacity in order to be able to take up our offer;
  • A conclusion of “mobility and security pacts”, allowing for easier legitimate travel to the EU while at the same time stepping up efforts to combat corruption, organized crime and illegal migration. These pacts would also cover the upgrading asylum systems to EU standards and the establishment of integrated border management structures, etc. The ultimate long term goal would be full visa liberalization, on a case by case basis, provided that conditions for well-managed and secure mobility are in place;
  • The Commission will study possibilities for labour mobility with aim of further opening of the EU labour market;
  • Enhanced energy security in the partner countries themselves and with the European Union, including through support to investment in infrastructure, better regulation, energy efficiency and more efficient early warning systems to prevent disruption of supply;
  • Multilateral track – platforms - will support individual countries' efforts by providing a framework in which common challenges can be addressed. It will include seminars to improve understanding of EU legislation and standards, sharing of experience, and where appropriate development of joint activities. Four policy platforms are proposed: on Democracy, good governance and stability; Economic integration and convergence with EU policies, Energy security; and Contacts between people;
  • Enhanced cooperation on environment and climate issues;
  • Increased people-to-people contacts and greater involvement of civil society and other stakeholders.
  • Additional financial support of € 350 million for the period till 2013.
  • Within the framework of the multilateral track, five high profile initiatives (flagship initiatives) will serve the countries' interests and at the same time our own:
  • border management programme,
  • integration of electricity markets, energy efficiency and renewables,
  • an SME facility,
  • Southern corridor and
  • response to disasters.

What is the current EU financial funding for the Eastern partner countries?

The European Union already provides funding to the Eastern Partner countries for bilateral programmes under the European Neighbourhood Policy Instrument (ENPI). Between 2007 and 2010 spending is as follows:

  • Armenia € 98.4 million;
  • Azerbaijan € 92 million;
  • Georgia €120.4 million (additional funding up to € 500 million will be available to cope with the consequences of the war in Georgia in August 2008),
  • Moldova € 209.7 million;
  • Ukraine € 494 million

In addition to the ENPI partner countries can profit from the funds from:

  • the Governance Facility (maximum € 50 million annually for all ENP countries);
  • the Cross Border Cooperation thatbrings together regions of EU Member States and ENPI partner countries sharing a common land or sea border. In 2008 the CBC East adds up to approximately € 25,6 million;
  • the Neighbourhood Investment Facility (NIF) thatoperates with pooled grant resources of the Community and Member States, which are used to leverage International Financial Institutions loan financing. NIF focuses on the priority sectors Energy, Environment and Transport, but support may also be provided for SMEs and Social Sector development. There are projects ongoing ranging from Energy Transmission System, Technical assistance for Improvement of Water and Sanitation Systems, to the Modernisation Project at Chisinau Airport. In 2008 the NIF has allocated almost €70 million to projects in the East.

Is there new financing involved?

Total assistance for the six Eastern neighbours will gradually grow from € 450 million in 2008 to € 785 million in 2013, an increase of nearly 75%. This will mean allocating a supplementary envelope of € 350 million in addition to the planned resources for the period 2010-2013. Moreover we will refocus €250 million that was already allocated to the ENP regional east programme to initiatives relevant for the implementation of the Eastern Partnership, bringing the total for implementing this new initiative to €600 million,

How will the Eastern Partnership address security issues?

By effectively bringing Eastern partners closer to the EU, like the ENP, the Eastern Partnership will contribute to the stability and security on the EU’s borders while enhancing good neighbourly relations and effective cooperation among partners. The Eastern Partnership will also seek to promote confidence in the region by increasing political contacts between partners (including among administrations, members of parliaments, NGOs and citizens) as well as reducing trade barriers. The Eastern Partnership foresees in addition more cooperation on specific issues within the EU’s Common Foreign Security Policy and European Security Defense Policy, including the participation of partner countries in EU missions and exercises and the coordination of diplomatic activities. Security-related early-warning systems will be enhanced, with particular focus on conflict areas. Closer cooperation on arms-export practices and non-proliferation is also envisaged.

What is the Eastern Partnership offering to the civil society organizations in partner countries?

The development and involvement of the civil society is a key factor for the success of the democratic and market-oriented reforms. The Commission proposes to support civil society actors and to engage them in the initiative through the establishment of an Eastern Partnership Civil Society Forum on which consultations have already been held. The forum will promote contacts between civil society actors as well as facilitate their dialogue with public authorities.

Does the Eastern Partnership mean that the EU will offer an enlargement perspective to all/some of its Eastern neighbours?

The participation in the Eastern Partnership does not contain an accession perspective but it will go ahead without prejudice to individual participating countries' aspirations for their future relationship with the European Union.

How will the Eastern Partnership work in practice?

The success of this initiative will depend on strong political will of EU Member States and partner countries alike – joint ownership is essential in this.

The Commission will play a crucial role in making the multilateral framework an effective tool for cooperation and in developing the Comprehensive Institution Building Programmes with individual countries to offer more intensive support for reforms.

  • In principle there will be biannual meetings of Heads of States or Governments involving the 27 EU Member States and the partner countries of the Eastern Partnership.
  • Annual meetings of Ministers of Foreign Affairs would review progress and provide more detailed political guidance.
  • Senior officials engaged in reform work in the relevant policy areas would meet at least twice a year. These meetings, prepared and chaired by the Commission, would take place within the framework of four thematic platforms (Democracy, good governance and stability; Economic integration and convergence with EU policies, Energy security; and Contacts between people). First platform meetings in all four areas will take place already in June 2009.
  • Panels to support the work of each of the platforms would meet as often as appropriate and in the format according to need.

Bilateral cooperation will continue through the structures of the European Neighbourhood Policy.

What about the Black Sea? Isn’t the Eastern Partnership duplicating existing cooperation?

NO. The EaP complements the Black Sea Synergy (covering five Eastern ENP countries, Russia and Turkey, but not Belarus) and other regional cooperation initiatives. The Black Sea Synergy aims to solve problems which require region-wide efforts and attention. Its centre of gravity is the Black Sea. The Eastern Partnership will pursue alignment of partner countries with the EU. Its center of gravity will be Brussels. The European Council in March 2009 underlined the EU's commitment to strengthen the Black Sea Synergy and to support its implementation, and the new Black Sea partnerships are being launched in the coming months (e.g. environment and transport but also a Black Sea Civil Society Forum


Tilføjet den 12. maj 2009

12.maj 2009
Kend din kandidat: Debatmøde i bibliotekssalen d. 18. maj

Debatmøde med kandidater til Europa-Parlamentsvalget.
D. 18. maj kl. 19.00 – 21.00 i Bibliotekssalen

Holstebro Bibliotek og Europabevægelsen inviterer til debatmøde i Bibliotekssalen med kandidater til Europa-Parlamentsvalget i anledning af valget til Europa-Parlamentet d. 7. juni. Du får mulighed for at høre kandidaternes visioner for EU, stille spørgsmål og deltage i debatten.

Panelet består af:

Dennis Flydtkjær (DF) Kandidat til EU-parlamentet

Anne Jensen, Kandidat til Europa-parlamentet

Johannes Lebech (RV), Kandidat til Europa-parlamentet

Britta Thomsen (S) Kandidat til Europa-parlamentet

Tove Videbæk (K), Kandidat til Europa-parlamentet

Dennis Flydtkjær (DF)
Hjemmeside

Anne E. Jensen (V)
Hjemmeside

Johannes Lebech (RV)
Hjemmeside

Britta Thomsen (S)
Hjemmeside

Tove Videbæk (K)
Hjemmeside

Ordstyrer er Erik Møller, chefredaktør ved De Bergske Blade

Debataftenen er din mulighed for at komme helt tæt på kandidaterne, og få mere at vide om deres holdninger inden for emner som:

  • Klima, miljø og energi
  • Sundhed og forbrugerrettigheder
  • Asyl og immigration
  • og mange flere.

Find ud af, hvem du er mest enig med, og få mulighed for at udfordre kandidaternes synspunkter, fremfør dine egne og stil spørgsmål. Duk op – så garanterer vi en interessant aften i EU’s tegn.

Landsformand for Europabevægelsen, Erik Boel, siger:
"Det er ikke gået op for folk, hvor vigtigt valget til Europa-Parlamentet er. Medlemmer af Europa-Parlamentet vedtager hele tiden lovgivning med stor betydning for vores dagligdag. Det gælder klima- og miljøspørgsmål, fødevaresikkerhed, forbrugerspørgsmål, borgerrettigheder og meget mere.”

Har du lyst til at læse mere om valget til Europa-Parlamentet, kan du gøre det på EU-oplysningens hjemmeside.
Her er også oplysninger om Europa-Parlamentet

Vi glæder os til at se dig på Holstebro Bibliotek!

             Europabevægelsens logo                             Holstebro Bibliotekernes logo


Tilmeld dig vores nyhedsservice
Læs flere nyheder


Skrevet den 14. maj 2009

Vil vi have del i EU`s goder ?

 

Med forundring må vi i det Danske samfund hvor vi kræver det allerbedste på alle områder, det sig være på det offentliges service med et supert sundhedssystem, perfekte livsvilkår, ubegrænset frihed og bevægelighed, rejse sikkert overalt i verden, men på ingen måde vil vi bidrage i de fælles omkostninger der følger med i det.

Vil vi have alt dette? , ja så er der jo ingen tvivl om, at vi deltager fuldt ud i det fælles europæiske samarbejde og med vores stemmer den 7. Juni deltage i valget af de danskere der skal sidde i Europaparlementet og samtidig kræve vores undtagelser for at sidde med ved bordet afskaffet hurtigst muligt, da vi ellers ikke fuldt ud kan deltage i bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet, kampen imod pirateriet, terrorisme og bestræbelserne for et renere klima og meget andet der arbejdes for i Europas fællesskab, lad os vise vi vil være med til at dele ansvaret og omkostningerne.

Det at vil have fred, frihed og demokrati på alle hylder, giver os som borgere i fællesskabet et stort ansvar og som vi kun kan vise ved at deltage positivt og aktivt.


Main news     i "Meteoprog.UA

Agreement on free trade zone between Ukraine, EU to be signed by end of 2009, says EC ambassador

21:10

The agreement on the formation of a free trade zone between Ukraine and the European Union will be signed by the end of 2009, said Head of the Delegation of the European Commission to Ukraine Jose Manuel Pinto Teixeira.

"We expect this document to be signed by the end of this year," he said during the debate organized by the European Business Association in Kyiv on Tuesday.

Ukraine's deputy economy minister Valeriy Pyatnytsky, in turn, said that Ukraine also hopes to sign this document by the end of 2009.

<<< back

19.05.2009

skrevet den 28. maj 2009

Hvad indad tabes, skal udad vindes.

 

Dette var dette ordvalg, der efter 1864 blev brugt, efter at Danmark havde tabt Sønderjylland til den Preusiske magt og kan, samt bør nu igen bruges, hvor der som følge af den såkaldte finanskrise med tilhørende afmatning på alle fronter sker nedjusteringer og tab af danske arbejdspladser i industrien og andre erhverv.

Af stor betydning er det derfor, at hvad vi nu har tabt indenlandsk, skal vi vinde udenlandsk via vores samarbejdet i EU, via det globale samarbejde og så sandelig også via det nye EU vedtagne Naboskabsprogram med landende Armenien, Georgien, Moldova, Ukraine med flere og hvor Ukraine pt. Er det mest oplagte hvad angår implementeringen af EU`s charter og er et område, som de nyvalgte parlamentsmedlemmer skal beskæftige sig meget med i den kommende periode efter valget den 7 juni og  hvor et meget stort industrielt, energi og landbrugsmæssigt potentiale ligger, så på de områder skal vi igennem vores fulde medlemskab og stærke engagement i det europæiske samarbejde vinde de arbejdspladser, den økonomiske videreudvikling der følger med her og ikke mindst den fredsbevarende faktor der ligger heri.

Blot er det en skam, at EU skridtet om Naboskabsprogrammet ikke blev større end det blev, da dette ville have været en stor udad vunden fremgang for alle parter og derfor vigtigt, for at alle deltager i valget den 7. juni 2009 af danske kandidater til EU Parlamentet og for mig ses Tove Videbæk som kandidaten der kan se vigtigheden i blandt andet dette Naboskabsprogram.

Fra "The National News Agency of Ukraine" den 4. juli 2009

Premier says European project will be incomplete until Ukraine joins EU

KYIV, June 4 /UKRINFORM/. Ukrainian Prime Minister Yulia Tymoshenko has said that economic problems caused by the crisis will not mislead Ukraine from its way of freedom and democracy. She was speaking in Krakow on Thursday, at events marking the 20th anniversary of overthrowing the communist regime in Poland.

Tymoshenko thanked Poland's leadership for fighting the remains of totalitarianism, and added that Poland was one of the countries insistently seeking to pave the way for Ukraine to the European Union.

The audience burst into applause when Tymoshenko said: "The European project has not been completed yet. It remains incomplete, because there is as yet no full-scale participation of Ukraine in it. We're envious of you, but we believe that Ukraine will join the European Union," she said.

AP